top of page

Så er vi tilbage!

  • Forfatters billede: David
    David
  • 13. aug.
  • 1 min læsning

Opdateret: 9. sep.

Fuldt hus til første fællesspisning efter sommerferien. Velbekomme!
Fuldt hus til første fællesspisning efter sommerferien. Velbekomme!

I denne uge er skolebørnene vendt tilbage til skolen efter sommerferien, og i Thorshammer betyder dén begivenhed, at vi genoptager fællesspisningen efter en lang sommerpause.


Fællesspisningen følger nemlig skolernes ferie, og det er altid en festlig begivenhed, når vi atter mødes over madlavning, spisning og den efterfølgende opvask.


De fleste uger samles vi til fællesspisning fire aftener om ugen. Forud for enhver fællesspisning ligger et større arbejde, der gør opgaven overskuelig for os alle:


En madplanlægger har udtænkt ugens menu. Én person sørger for at handle mad- og forbrugsvarer ind, mens en anden har til opgave at hente grøntsager fra vores køkkenhave eller alternativt indkøbe grøntsagerne.


Dernæst er der sammensat et madhold bestående af 3-4 personer til hver aften, hvortil et særskilt opvaskehold på to personer går til hånde efter fællesspisningen.


Vi er heldigvis mange, der hjælpes ad, og på den måde bliver tjanserne fordelt ud og bliver mere overskuelige i hverdagen. Enhver voksen person i Thorshammer yder cirka 3-4 tjanser på en måned, og i de resterende dage kan man bare slappe af og nyde den lækre mad, der bliver serveret af søde naboer.

Kommentarer


Andelsboligforening Thorshammer

Huginsvej 7. 7800 Skive

Andelsboligforening Thorshammer Skive
  • Facebook
bottom of page