Det er med stor sorg, at vi i Thorshammer har modtaget meldingen om vores nabo Karoline Rønnes tragiske og alt for tidlige død.
Karoline stiftede bekendtskab med Thorshammer for første gang, da hun som ung flyttede ind i foreningens ungdomsboliger. Hun beskrev selv, hvordan hun dengang var for optaget af kærester til at kunne sætte rigtig pris på bofællesskabet.
Hun gjorde det derfor til et af sine livsmål at flytte tilbage til Thorshammer som voksen, og det mål fik hun indfriet.
Karoline var en ildsjæl i alle henseender af sit liv. I bofællesskabet kunne vi derfor nyde godt af hendes enorme engagement og initiativrigdom.
Når det gjaldt fester og andre sociale aktiviteter i Thorshammer, kunne man altid vide sig sikker på, at Karoline var herlighedernes primus motor, og at hun sørgede for hjerterum og plads til alle.
Hun flyttede til Thorshammer med sin datter under den første corona-nedlukning i 2020.
Det var en tid, hvor der var sat pause på fællesspisningen og de andre sociale aktiviteter i foreningen.
Da der om sommeren blev åbnet en smule op for corona-restriktionerne, spildte Karoline bestemt ikke tiden med at sætte fut i de fælles aktiviteter igen.
Det første, hun gjorde, var fluks at invitere alle beboere i Thorshammer til housewarming-fest.
Efter corona-nedlukningerne har hun knoklet for at genoprette og skabe nye festlige traditioner her i Thorshammer. Det har udmundet sig i sommerfester, julefrokoster, nytårsfester og sankthans-fejringer.
Det er herlige traditioner, som bofællesskabet vil føre videre i Karolines positive ånd.
Vi vil komme til at mangle Karoline som festens danseglade midtpunkt, men vi vil også savne hende som en nærværende og betænksom nabo, som en god ven, som en skulder at græde ved, og en kærlig omfavnelse.
Hun spurgte altid ind til sine naboers liv og hverdag, ligesom hun også gavmildt delte ud af sit eget livs glæder og sorger. Og glæder var der heldigvis flest af.
Således vil vi alle huske, hvordan hun i sin sidste tid nærmest svævede til og fra sit hjem på en lyserød sky, mens hun ivrigt talte om sin nye kæreste.
Hun var også stoltheden selv, når hun fortalte om sin datter, som hun så ofte gjorde. Deres tætte bånd betød utvivlsomt alt for Karoline. Det lagde hun aldrig skjul på.
Børnene i Thorshammer havde også en stor plads i Karolines hjerte.
Det var hende, de ville have til bords ved aftensmaden. Hos hende de ville passes, og hvis børnene løb væk, var chancerne store for, at de sad i Karolines sofa med en stor og varm kop te. Karoline var en åben dør, et kærligt kram og en tryg favn at falde i søvn i.
Karoline arbejdede som kirke- og kulturmedarbejder i Resen Sogn, hvor hun blandt andet stod for arrangementer såsom børnesalmesang.
For nyligt havde hun genoptaget sin passion for selv at skrive skønlitteratur efter mange års pause og havde for nyligt afsluttet og indsendt en novelle, samt fundet skriveglæden og lysten tilbage.
Hun ønskede også at uddanne sig til præst gennem paragraf 2-ordningen, og det var planen, at hun skulle have holdt sin første prædiken på anden påskedag i Resen Kirke dette år.
Det glædede hun sig enormt meget til, ligesom hun også så frem til at holde en storstilet sommerfest i Thorshammer med levende musik for at fejre livet.
Thorshammer vil i stedet fejre Karolines liv på denne dag.
Comments